Er Brøndby kommune attraktiv for virksomheder med potentiale?

Brøndby kommune har i mange år været hjemsted for mange virksomheder, hvor logistik er et vigtigt parameter for virksomhedens succes. Motorvejsnettet omkring Brøndby er særdeles godt, hvilket giver gode betingelser for et lager, hvis man har meget aktivitet til og fra stedet. Men for os der kæmper for bedre erhvervsbetingelser til Brøndby kommune er det ikke nok med gode logistiske betingelser. For os er det ligeså vigtigt at den lokale købmand, bageren nede på hjørnet og det lille webbureau har gode betingelser, for at få succes med deres virksomhed, hvis de vælger at slå sig ned i Brøndby.

Da krisen ramte, kostede det mange danskere jobbet, men de sidste par år er udviklingen vendt og vi ser i dag en del nye virksomheder blive født. Mange af dem er kun mindre enkeltmandsvirksomheder, men erfaringer viser, at badmændene bag disse ofte, starter nye og større virksomheder senere hen i deres erhvervskarrierer. Ved at få kontakt til denne gruppe af iværksættere, når de er i startfasen, er det nemmere at bibeholde dem i kommunen, efterhånden som deres virksomhed ekspandere.

Derfor har vi været ude i lokalområdet og snakket med virksomhedsejere om, hvordan de ser mulighederne for Brøndby kommune fremover, i forhold til mulighederne for at starte en succesfuld virksomhed. Vores rundspørge viser, at der bestemt er et potentiale, men at meget kan gøres bedre!

Mange fremhæver den gode logistik, men mange mener samtidigt at den sociale status som Brøndby ofte forbindes med, trækker ned i tiltrækningsevnen for virksomheder. Omvendt findes der et stor behov for frisører, købmænd, kiosker og lignende, da befolkningstætheden er stor i området.

Vi har blandt andet også været i kontakt med en erhvervsmægler for høre om mulighederne, for at starte virksomhed og samtidigt finde et nyt kontor eller lager. Deres erfaring siger, at der er et stort udvalg af kontor, lagerlokaler mv. men at det oftest er for de mindre virksomheder. Der er bestemt også muligheder for de store virksomheder, men så koster det også herefter.

Den konklusion passer fint med vores egen erfaring, nemlig at Brøndby mest er for de mindre iværksættere, samt for de store, der ønsker gode logistiske forbindelser.

Der er ikke meget prestige i, at drive virksomhed i Brøndby, hvis man sammenligner med nogle af de mere fashionable adresser i Indre København, men det tror vi heller ikke er løsningen. De fordele vi har I Brøndby i forhold til de omkringliggende kommuner skal vi bare blive bedre til at effektuere.

Comments are closed.